Næste gang du kigger i spejlet, så send dig selv et lille kys - før du begynder på kritikken !

lørdag den 21. januar 2012

Must see

My Week With Marilyn 23.01.2012


 
En hidtil ukendt historie om en af Hollywoods allerstørste legender - Marilyn Monroe. "My Week With Marilyn" er baseret på autentiske dagbogsnotater og giver et sjældent indblik i Monroes omskiftelige sind. Handlingen foregår under indspilningerne til en af filmhistoriens store klassikere "Prinsen og korpigen", hvor et ophedet drama udspiller sig udenfor kameraets synsvinkel. 

Hollywood, 1956. I et desperat forsøg på at blive taget seriøst som skuespiller, rejser stjerneikonet, Marilyn Monroe, til London for at indspille "Prinsen og korpigen" sammen med Laurence Olivier. Monroe, der føler sig forsømt i sit ægteskab med Arthur Miller, betages af den unge instruktørassistent, Colin Clark. En heftig flirt begynder i kulissen og holdes hemmelig for den tyranniske og temperamentsfulde Laurence Olivier. Men samtidig med at Colin for alvor falder for den ustabile skuespillerinde, bliver han også den eneste person, der kan sikre, at Marilyns luner holdes under kontrol, så filmen kan optages færdig. Snart er Colin på dybt vand og er på vej til at få sit hjerte knust af verdens største filmstjerne.


The Woman in Black 9.02.2012


Den unge advokat Arthur Kipps bliver tvunget til at rejse til den fjerntliggende landsby Crythin Gifford, hvor han skal ordne nogle affærer for den netop afdøde ejer af et stort palæ. Han begynder snart at opdage mørke hemmeligheder i landsbybeboernes fortid. Stedet gør Arthur utilpas, og den ubehagelige fornemmelse bliver kraftigt forstærket, da han får et glimt af en mystisk kvinde klædt helt i sort. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar